{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
641 visninger | Oprettet:

Deutz 4006 fejl på dieselpumpe? {{forumTopicSubject}}

Gennem nogle dage anvendte jeg min lille gamle Deutz som drivkraft på en flishugger og flere timers drift ved høje omdr. for at præstere 540 omdr. på ptoudtaget.
Forinden startede motoren fint og gik tillige fint i tomgang.
Ved fyraften blev traktor m. flishugger stående ude. Der var let nattefrost.
Da jeg næste dag ville starte den, var det vanskeligt at få motoren i gang, men pludselig tændte den og steg til høje omdr. uden at jeg trådte på speeder eller gashåndtaget var trukket hårdt an. Omdr. nærmest som de eksempler, der ses youtube på en "runaway" dieselmotor.
Motoren gik herefter i stå af sig selv.
Efter nogle startforsøg sprang den igen i gang og med et let tråd på speederen kunne den holdes i gang og kunne til sidst gå i tomgang.
Den blev herefter anvendt endnu nogle timer med høje omdr. og hvor den gik helt i stå, når gashåndtaget blev nulstillet og hvor den plejer at gå i tomgang.
Da jeg så i eftermiddag skulle lave mere flis kneb det igen med at starte. Pludselig sprang den igang og gik igen op i høje omdr. og dieselpumpen reagerede ikke i første omgang, da jeg trak i afbryderen. Kort efter gik motoren i stå af sig selv.
Under dette forløb gik den kun på 2 cyl og efter åbning af motorhjelmen kunne jeg på siden af topstykkerne mærke, at de to forreste toppe var lune, medens den bageste var kold.

Mon en dygtig traktornørd har kloge råd til, hvad der kan være årsag?
Traktoren er selvfølgelig gammel, men har kun kørt 5600 timer og har i min tid altid fuingeret normalt og har flere gange kørt i lang tid med slagleklipper (også med høje omdr.).


Kommentarer på:  Deutz 4006 fejl på dieselpumpe?
  • #1   7. apr 2023 Fejlen fundet smiley

    Jeg stillede mig selv nogle spørgsmål:
    1) hvorfor kunne den køre ved høje omdr. men ikke i tomgang?
    2) hvorfor stoppede motoren ikke, når jeg trak i afbryderen til dieselpumpen?
    3) hvorfor kunne den lige hoste sig i gang på kun de to forreste cylindre?

    En teori opstod:
    Brændstoffiltret var ved at være tilstoppet. Ved høje omdr. kunne fødepumpen levere tilstrækkeligt med brændstof, men ikke ved tomgang.
    Motoren kunne ikke standses gennem træk i afbryderen, fordi den tændte gennem dampe fra motorolie, der kunne suges ind pga slitage ved indsugningsventilens stamme/ventilstyr. Det kunne forklare "runaway"-tilstanden og hvorfor den ikke kunne standses manuelt.

    Afsted til maskincentret og købte et nyt brændstoffilter. Der blev luftet ud og den lille gamle Deutz sprang i gang efter nogle forsøg. Gik nu rigtig fint i tomgang, har præsteret trækkraft for flishugger i 2 timer ved 1850 omdr. Alle skavanker var væk, og den går stadig, som dengang den var ung.
    Herligt at opleve, når intensive spekulationer fører til løsning.
    Poul


Kommentér på:
Deutz 4006 fejl på dieselpumpe?

Annonce